Amalie genvandt sit danmarksmesterskab!

I weekenden den 8-9. marts blev det årlige danmarksmesterskab i pigeskak spillet. Denne gang foregik det på Krarup Friskole på Fyn, hvor 41 deltagere (to mere end sidste år) var mødt op. Der blev som sædvanligt spillet i seks forskellige aldersgrupper, hvor de ældste er op til 20 år, mens de yngste er 6 år! Amalie Heiring Lindestrøm, der til daglig spiller i Esbjerg Skakforening, deltog i gruppe C for 13-14 –årige piger. Og Amalie gentog bedriften fra sidste år ved at vinde gruppen og dermed forsvare sit danmarksmesterskab. Sejren betød samtidig, at Amalie er blevet udtaget til at deltage i Nordisk Mesterskab for piger, der spilles i april 2008 i Oslo, Norge.
Torsten Lindestrøm

Se mere!