22. december 2021

ESF anker TL kendelse

ESF anker divisionsturneringslederens kendelse af den 12/12 2021 i 1. division gruppe 2 mellem Herning - Esbjerg, hvor 1. holdet ønskede kampen udsat, og TL dømmer 8-0 til Herning. Anken henviser til den stærkt stigende covid-19-smitte i landet. ESF ønsker en ny kamp spillet.

Se Divisionsturneringssiden.

22. december 2021

Klubturneringen

Selvom sidste runde i 2. Klubturnering blev spillet i tirsdags, så resterede der et enkelt parti, der var blevet udsat pga. Corona-situationen.

Det er spillet nu, og Thomas Jøker vandt over Andreas Kinch.

Se grupperne.

22. december 2021

Ændringer i program

Programmet for foråret 2022 er ændret pga. de nuværende corona-restriktioner:

Starten af klubben er foreløbig udsat én uge til 11/1, så vi kan nø at høre nærmere anbefalinger efter nytår.
Ændringerne betyder bl.a. at klubben har lukket d. 4. januar 2022 samt at aktiviteten i uge 5 og 6 øges.

Divisionsturneringen: 4. runde i divisionsturneringen er nu udsat. Se mere her.

Sydjysk Hovedkreds: Vedr. 4. runde i mesterrækkerne samt uge 3 for 4-mandsrækker har Sydjysk Hovedkreds meddelt, at man her og nu ikke laver ændringer ift. de udmeldte Coronaforholdsregler.

Se det reviderede program

17. december 2021

Omtale i Ugeavisen

I anledningen af det forestående 100 års jubilæum, har klubben har fået 3 siders omtale i Ugeavisen Esbjerg. Se side 20 samt forts. side 60.

15. december 2021

Klubturneringen

Sidste runde i 2. Klubturnering blev spillet i tirsdags.

Mester: Bent Radoor vandt gruppen med 4½/5 efter han og Lars Husum tog en remis. De næste placeringer indtages af Hans Viborg og Jesper Lahn Rasmussen med hhv. 3/5 og 2½/5. Tillykke til Bent, der nu har vundet sæsonens to første turneringer og dermed bejler kraftigt til klubmesterskabet. Størst ratingfremgang: Bent med 51 points, hvilket gør at han er meget tæt på at kunne kalde sig mesterspiller.

Thomas Jøker og Andreas Kinch har, grundet Corona-situationen og det forhold, at Thomas har været i nærkontakt, ekstraordinært fået lov af formanden til at spille deres indbyrdes parti senere. Ingen af de to vil dog kunne nå de øverste i gruppen.

Basis 1: Svend Madsen vandt over Sauran Bekmukhanov i deres indbyrdes parti og Svend vandt dermed gruppen med 3½/5 foran Sauran og Søren Dippel, der begge havde 3/5. Størst ratingfremgang: Amirbek Bekmukhanov med 25 points.

Basis 2: Karl Carlsen vandt gruppen med 4½/5, men blev presset til det sidste af Niels Chr. Rasmussen, der opnåede 4/5 på andenpladsen. Størst ratingfremgang: Karl med 113 points og Niels med 59 points.

Se grupper og resultater.

15. december 2021

Mesterrække 1

2. holdet spillede i søndags ude mod Springeren 2. Holdet var i nogenlunde stærkeste opstilling og da Springeren manglede flere spillere var vi også favoritter med en forv. score pø 2,30-5,70.

Resultatet blev da også en sejr på 2½-5½. Først færdig var igen Sauran, der gør kort proces med de fleste af sine modstandere. Han er holdets topscorer med 3/3! Lars spillede flot og vandt. Det samme gjorde Bent i et kompliceret parti. Ellers blev der spillet remisser for restens vedkommende. Nogle stod i underkanten og andre bedre.

Sejren betyder, at holdet fortsat indtager førstepladsen i gruppen, nu med 16½ points! I 4. runde den 16/01 skal vi møde Alssund i Sønderborg.

Se gruppen samt enkeltresultater.

15. december 2021

1. division, grp. 2

Søndag tabte 1. holdet uden kamp. Et stort flertal af ESFs førsteholdsspillere mente, at det pga. Corona-situationen var for risikabelt at spille søndagens udekamp mod Herning.

Man anmodede derfor ad flere gange om at få kampen udsat, hvilket Herning ikke var villige til. Turneringslederen ville heller ikke begære kampen udsat.

Resultatet var, at holdet ikke mødte frem og derfor blev dømt til at tabe 8-0. Holdet har desuden fået en advarsel, men er dog ikke dømt til at udgå af turneringen, hvilket kan være en konsekvens af en udeblivelse.

TLs afgørelse kan ankes til turneringskomiteen. Mere om sagen kan læses her under Bemærkninger til kampen Herning - Esbjerg (fra d. 12. december)

Se gruppen.

8. december 2021

Klubturneringen

I aftes blev der spillet fire partier i klubturneringen.

Grp.Hvid SortRes.
MHans Viborg-Thomas Jøker1 - 0
B1Svend Madsen-Søren Dippel½ - ½
B1Sauran Bekmukhanov-Joel N. Christensen1 - 0
B2Finn Overgaard-Niels Chr. Rasmussen0 - 1

Se grupperne

Resultaterne betød bl.a., at Sauran Bekmukhanov og Søren Dippel nu deler førstepladsen i Basis 1, begge med 3/4. Svend Madsen følger tæt efter med 2½/4

I Basis 2 deles førstepladsen af Niels Christian Rasmussen og Karl Carlsen, begge med 3/3 (de mangler et indbyrdes parti).

I Mester var den eneste forskydning, at Hans Viborg overtog andenpladsen med 2½/4. Gruppen føres fortsat sikkert af Bent Radoor med 4/4.

1. december 2021

Klubturneringen

4. runde er nu spillet i klubturneringen.

Mester: Er allerede vundet af Bent Radoor, der har spillet suverænt og indtil nu har gjort rent bord med 4/4. Bent kan ikke hentes og de øvrige placeringer er ikke afgjort.

Basis 1: Føres pt. af Søren Dippel med 2½/3. Foruden sidste runde mangler et par hængepartier. Favoritter må væ een af de 3 S'er: Svend, Søren og Sauran.

Basis 2: Her mangler der også et par hængepartier, men Karl Carlsen har lagt sig i spidsen med 3/3. Han forfølges af tre spillere, alle med 2 points.

Se grupperne

26. november 2021

Klubturneringen

I tirsdags blev der spillet et parti i klubturneringen. Lars Husum og Andreas Kinch spillede remis.

Se grupperne

26. november 2021

4-mandsrække-2

3. Holdet mødte tirsdag Varde 3 på hjemmebane. For en gangs skyld var holdet favoritter til en sejr med 2,62-1,38 i forventet score. Resultatet blev da også en sejr på 3-1.

Niels Christian Rasmussen og Jørgen Tranberg Jensen, der begge var favoritter mod deres respektive modstandere, levede op til dette og vandt deres partier. Claus Rasmussen og Joel Nødskov Christensen spillede begge remis og sejren var en realitet.

Holdet skal først spille igen i uge 3 i det år, i en udekamp mod Evans 3

Se gruppen samt enkeltresultater.

26. november 2021

Mesterrække 1

2. holdet spillede ligesom 1. holdet på hjemmebane i søndags. Modstanderen denne gang var Horsens, der havde overrasket med en 5½-2½ sejr over Evans 2 i første runde.

Denne gang var de dog mere medgørlige, eftersom de manglede en del folk - nærmere bestemt 1, 3, 5 og 7. bræt. De havde fået en reserve med på bræt 4, men han dukkede aldrig op... ESF manglede formanden, der var kampleder i divisionen, samt Thomas Jøker, der var til Hold-EM.

Vi var dog store favoritter, med en forv. score på 6,05-1,95. Det gik også derudaf efter en halv time havde Sauran vundet på bræt 8 og da Horsens' mand på 4. brættet ikke kom stod det allerede 2-0. Efter et par timer kom resultaterne dryssende. Hans Viborg afgav dagens eneste remis, hvilket blev eneste pointtab, eftersom alle øvrige vandt.

Bent Radoor var dog ikke uheldig, da han var nede med en kvalitet og stod ret skidt, men det lykkedes det ham at vende det hele til en gevinst i stedet for. Henrik T. Jensen på 1. bræt var sidste mand, der blev færdig. Han spillede et særdeles interessant slutspil med uligefarvede løbere, hvor kongen stort set vandrede hele brættet rundt inden gevinsten var hjemme.

Den store sejr på 7½-½ betyder, at holdet pt. indtager førstepladsen i gruppen med 11 points! Meget godt gået, eftersom vi er rykket en række op. I 3. runde den 12/12 skal vi møde Springeren 2 i Kolding.

Se gruppen samt enkeltresultater.

26. november 2021

1. division, grp. 2

Af Torsten Lindestrøm

Ny sejr til Esbjerg Skakforenings 1. hold.

I 2. runde af året skakhold-turnering skulle Esbjerg Skakforening spille mod SK1968 fra århus. Begge hold havde vundet 1. rundes match, så der var tale om en topkamp.

Da SK1968 på grund af sygdom kun mødte frem med 7 spillere, var Skakforeningen foran 1-0, før matchen overhovedet var i gang!

Niels Jørgen Fries Nielsen, der gjorde come-back, Ove W. Hartvig og Torsten Lindestrøm spillede alle hurtigt remis. Herefter table Iver Poulsen efter en fejlberegning. Heldigvis stod Ole Bønnelykke hurtigt bedst, og han vandt også sikkert. Tilbage sad John Rødgaard og Hans Buus Pedersen. John havde en lille fordel gennem hele partiet, og han vidste endnu engang stor styrke i slutspillet, som han vandt sikkert. Hans Buus måtte nøjes med remis efter et kompliceret parti.

Topscorere er John Rødgaard og Lars Wilton Pedersen, der begge har maksimum 2/2. Samlet vandt 1. holdet 5-3 og ligger nu nr. 4 - 2½ point fra 1. pladsen og oprykning til Skakligaen!

I 3. runde den 12/12 skal holdet spille på udebane mod Herning, der ligger sidst i rækken.

Se gruppen samt enkeltresultater.

21. november 2021

Juleafslutning med Thybo

Juleafslutning

Lørdag den 18.december er det lykkedes at lokke Jesper Thybo til Esbjerg. Foreløbig er planen, at han kl. 14 holder et oplæg med partier og mulighed for spørgsmål. Derefter vil han spille ursimultan mod alle interesserede kl. 15-17. Arrangementet bliver gratis for i hvert fald klubbens medlemmer.

I anledning af julen vil der være mulighed for at erhverve lidt vådt og tørt. Af hensyn til opstilling af brætter vil tilmelding til simultanen være nødvendig. Sæt kryds i kalenderen for en spændende eftermiddag.

21. november 2021

Holdskak/Hold-EM

Tirsdag 23/11 er der mulighed for at fremvise partier fra holdskak. Thomas Jøker kommer med historier fra Hold-EM. Start 19:30

19. november 2021

Klubturneringen

I tirsdags blev der (kun) spillet tre partier i klubturneringen.

Grp.Hvid SortRes.
MJesper Lahn Rasmussen-Bent Rømer Radoor0 - 1
B1Amirbek Bekmukhanov-Sauran Bekmukhanov0 - 1
B2Claus Rasmussen-Jørgen Tranberg Jensen½ - ½

Resultaterne betød bl.a., at Bent Radoor overtog førstepladsen i Mester med 3/3.

I Basis 2 fører Claus Rasmussen gruppen med 2/3.

Se grupperne

12. november 2021

2. Klubturnering 21/22

2. runde er spillet i 2. Klubturnering.

Mester: Føres af Bent Radoor og Jesper Lahn Rasmussen, der begge har 2/2.

Basis 1: Her har Søren Dippel og Svend Madsen begge 1½/2.

Basis 2: Føres af Claus Rasmussen med 1½/2.

Søren har indsendt slutningen af sit parti mod Sauran:

Søren Dippel – Sauran Bekmukhanov

Søren har netop spillet 46.g3 med remistilbud. Men Sauran afslog og flyttede løberen fra e6 til f7: 46. - Lf7? Nu er det pludselig Hvid, der vinder. Kan du finde Hvids næste træk?


Vis

Se resultaterne.

4. november 2021

4-mandsrække-2

Holdet skulle møde Jerne på udebane og vidste på forhånd at det ville blive svært. Det forventede resultat var da også 2,91-1,09 i Jernes favør.

Det viste sig at passe meget godt, eftersom holdet tabte 3-1.

Joel, Claus og Jørgen tabte alle, medens Sauran endnu en gang øgede sit ratingtal med en flot sejr over Damir Desevac.

Se gruppen samt enkeltresultater.

4. november 2021

Mesterrække 1

2. holdet er blevet rykket op i Mesterrække 1, da par hold valgte at trække sig. Derfor var der vel en smule spænding i forbindelse med den første hjemmekamp mod Tønder.

Holdet blev svækket noget, da Henrik skulle med 1. holdet til Aalborg og Andreas var syg. Det samme gjalt dog også fo Tønder, der også manglede flere spillere. Faktisk var vi på papiret favoritter med en forventet score på 4,58 - 3,42.

Desværre gik det lidt anderledes eftersom vi tabte med 3½-4½. Undervejs så det faktisk ud til at resultatet ville blive dårligere endnu, så alt i alt må vi vist være tilfredse.

Gevinst var der til Jesper (der tilbød remis undervejs, men modstanderen afslog!), Henrik, og Sauran (der stod til tab undervejs, men kæmpede videre). Hans spillede remis. Nederlagene gik til Lars, Bent, Svend og Thomas.

I 2. runde den 21/11 har vi hjemmebane mod Horsens 1, der vandt 5½-2½ over Evans 2.

Se gruppen samt enkeltresultater.

4. november 2021

En fødselsdagsgave til holdlederen!

Af Torsten Lindestrøm

Torsten Lindestrøm

Søndag den 31. oktober blev Divisionsturneringen i skak genoptaget, efter at hele turneringen blev aflyst i sidste sæson.

Den sidste dag i oktober er som de fleste nok ved Halloween. Det er samtidig også min fødselsdag. Scary!

Som holdleder havde jeg offentliggjort mit ønske om, at vi ville få en sejr med hjem fra første rundes udekamp mod Aalborg. Et ønske der skulle vise sig at blive opfyldt på trods af, at vi havde afbud fra vores nye medlem og 1. bræt, Niels Jørgen Fries Nielsen.

Vi mødtes kl. 0845 til en lang dag forude og en lang biltur til Aalborg. Vi kom i god tid og var klar, selvom mange af os vist følte os noget rustne, da flere af os ikke havde flyttet skakbrikker i næsten to år.

Første mand, der var færdig var undertegnede, der aldrig fik noget med hvid. Da jeg samtidig havde brugt en del tid, tilbød jeg remis, hvilket blev modtaget. Ole modtog hurtigt derefter modstanderens remistilbud.

Wilton fik hurtigt fat med hvid og stod klart til gevinst mod den nykårede danmarksmester i kvindeskak allerede efter åbningen. Der var aldrig tvivl om den gevinst!

Henrik og Iver stod begge lidt tvivlsomt efter åbningen. Iver fik med præcist spil en remis, mens Henrik desværre måtte ned efter et spændende parti.

Ove stod fint efter åbningen men en fejlberegning kostede desværre en officer og partiet.

Tilbage sad vores to topbrætter, John og Hans. De har begge gjort det fremragende i holdskak, siden de begyndte at spille for os. Og denne gang svigtede de heller ikke.

John havde vist en lille fordel hele vejen og konverterede via taktisk snilde en god stilling til gevinst. Hans' parti var vist meget lige i lang tid, indtil modstanderen spillede for aggressivt, hvilket Hans straffede effektivt, og han konverterede gevinst-stillingen uden nåde.

Derned fik vi den ønskede sejr: 4½-3½. En god start!

I 2. runde den 21/11 har vi hjemmebane mod SK1968 2, der også startede sæsonen med en 4½-3½ -sejr.

Se gruppen samt enkeltresultater.

26. oktober 2021

2. Klubturnering 21/22

1. runde er spillet i 2. Klubturnering. OBS! Næste runde spilles først d. 9. november pga. holdskak.

Se resultaterne.

25. oktober 2021

Esbjerg Efterår 2021

Esbjerg Efterår er slut. 3 spillere delte 1.pladsen: IM Nicolai V Pedersen, Skanderborg Skakklub, IM John Rødgaard, Esbjerg Skakforening og Christian Altenburg Erriksson, Caïssa Gladsaxe, alle med 6 point.

Bedste spiller uden titel og uden hovedpræmie blev Vitus Bondo Medhus, Evans, med 4½ points. Lars Jensen, Viborg Skakklub, blev bedste spiller i gruppe 2 med 4 points efterfulgt af Frank Dybdahl, Frederiksberg Skakforening og Claus Marcussen Fredericia Skakforening, begge med 3½ points.

Billeder fra 6. & 7. runde.

Se livedækning samt resultater: ESF eller DSU.

23. oktober 2021

Esbjerg Efterår 2021

Efter de tre runders hurtigskak føres turneringen af IM'erne Nikolaj V. Pedersen og John Rødgaard samt det unge talent Vitus Bondo Medhus fra Evans. De har alle 3/3.

I 3. runde besejrede Nikolaj Vesterbæk ESFs Ole Bønnelykke medens John Rødgaard vandt over sidste års vinder Christian A. Eriksson. Vitus B. Medhus vandt her over Henrik Tranberg, ESF.

Billeder fra 2. runde.

Se livedækning samt resultater.

22. oktober 2021

Esbjerg Efterår 2021

I weekenden 22.-24. okt. spilles Esbjerg 4. Efterårsturnering som et åbent Esbjergmesterskab 2021. Turneringen er lidt ramt af, at et udsat DM afholdes samtidigt i Svendborg, så i år når vi ikke samme deltagerantal som i de tidligere år.

Turneringen starter fredag d. 22/10 med 3 runders hurtigskak: 20 min + 5 sek pr. træk. Dette efterfølges af 2 x 2 runder lørdag og søndag med 90 min + 30 sek fra træk 1. Spillested er Rybners HTX, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg.

21 spillere fra ni forskellige klubber er tilmeldt turneringen, hvor favoritterne må siges at være IM Nikolai Vesterbæk Pedersen, Skanderborg Skakklub, IM John Røgaard, Esbjerg Skakforening og Christian Altenburg Eriksson, Caïssa Gladsaxe, der alle tre er gengangere fra sidste år, hvor Christian Eriksson i øvrigt vandt!

Se livedækning samt resultater.

14. oktober 2021

Klubturneringen

Sidste runde i 1. Klubturnering blev spillet i tirsdags.

Mester: Bent Radoor vandt gruppen med 4/5 efter han og Hans Viborg tog en remis. Lars Husum og Hans fik en delt 2. plads med 3½/5. Tillykke til Bent, der bookede en pind til årets klubmesterskab. Størst ratingfremgang: Hans med 87 points.

Basis 1: Thomas Jøker vandt over Joel N. Christensen i sidste runde og blev dermed vinder af gruppen med 3½/5. Joel, Søren Dippel og Sauran Bekmukhanov delte andenpladsen – alle med 3/5. Tillykke til Thomas med oprykning til Mester, men også til Joel, der længe lignede en gruppevinder og Søren, der har vist stabilt spil efter sin tilbagekomst, samt til Sauran, der i den grad er på vej frem. Størst ratingfremgang: Sauran med 108 points.

Basis 2: Lucas Jensen og Amirbek Bekmukhanov vandt begge i sidste runde og endte begge med 4/5. Amirbek havde dog den bedste korrektion og vandt dermed retten til at spille i Basis 1. 3. pladsen gik til Jan Mose Andersen med 3/5. Tillykke Amirbek, men også til Lucas og Jan, der (foruden at være nye medlemmer) begge har vist godt spil. Størst ratingfremgang: Amirbek med 144 points.

Se grupper og resultater.

12. oktober 2021

Efterårsprogram

Efterårsprogrammet er blevet opdateret med datoer for den resterende del af året.

Hovedkredsturneringsprogrammet er lige blevet udsendt her kl. 17. i dag. 2.holdet er rykket op i Mester 1. Der er ikke 4-mandsholdskak i uge 50, hvilket passer med 5.runde af den nye klubturnering.

Det nye program for ESF kan ses her.

NB! Tabeller for holdskak i Sydjysk HK. er ikke klar endnu.

8. oktober 2021

Klubturneringen

I tirsdags blev der spillet fire hængepartier i klubturneringen. Alle partier blev vundet af sort.

Grp.Hvid SortRes.
MSvend Madsen-Lars Husum0 - 1
MNermin Dedovic-Bent Radoor0 - 1
B2Niels Chr. Rasmussen-Finn Overgaard0 - 1
B2Karl Carlsen-Jan Mose Andersen0 - 1

Resultaterne betød bl.a., at Bent Radoor overtog føtrstepladsen i Mester med 3½/4 og partiet i sidste runde mod Hans Viborg afgør hvem, der vinder Mester.

I Basis 2 er der ikke mindre end tre spillere (Amirbek Bekmukhanov, Lucas Jensen og Jan Mose Andersen) med 3/4. Jan og Lucas mødes i sidste runde medens Amirbek møder Finn Overgaard.

Se grupperne

8. oktober 2021

Senior DM i hurtigskak

Af Andreas Kinch

Andreas Kinch

Lørdag morgen 2/10 omkring 8:30 kørte Henrik Tranberg og jeg mod Aarhus. Vi mødtes med Jan Rosenberg på OK tanken ved Kolding motorvejen. Et kort pit-stop med påfyldning af kaffe og så ellers videre.

Efter en hyggelig køretur med masser af hygge-skak-snak, og vurderinger af mulige modstandere osv, så nærmede vi os Aarhus.

Her spurgte jeg så Jan om han ville være co-driver.
Den var han straks med på, men der skete det spøjse at hans mobil var indstillet til hans scooter! Og den skal jo netop undgå motorveje......
Der var dog stadig god tid, og så længe skiltene viste mod Aarhus C var der intet problem.

Jan fik omstillet sin mobil lige inden vi skulle dreje af, og det grinte vi lidt af. Det var sådan lidt ligesom han jo tit spiller. Et træk i de sidste sekunder i tidnød!

Der var kun gratis parkering i 2 timer på spillestedet, men det gik faktisk fint. Vi var alligevel nede i gården i mellem hver runde og så gjorde det ikke noget, at jeg skulle gå hen til bilen og stille parkeringsskiven frem hver gang.

Spillestedet var på 3. sal og vi asede os derop. Stille og roligt kom der spillere til. Det var hyggeligt at snakke med Gunnar Pedersen igen.

Og så gik turneringen i gang.

I første runde mødte jeg Mogens Henrik Thuesen. Lidet anede jeg at han senere ville vinde og blive DM.

Jeg gik på med krum hals, men fik derved en lidt spredt og uholdbar stilling. Den kritiske stilling er her:

Andreas Kinch – Mogens H. Thuesen

Resten af turneringen var dårlig for mit vedkommende. I 3´de runde vandt jeg min eneste gevinst. I 6 og 7 runde spillede jeg remis mod lavere ratede spillere, og den endelige ydmygelse var at jeg var oversidder i sidste runde...

Men oversiddertjansen kunne jo så bruges til at tage billeder og kigge på partier. Og det var spændende at følge Henrik mod Jan som gjaldt om præmie som den bedste spiller under 1900. Jan spillede Volga-gambit og stod klart best på et tidspunkt, hvor han førte med en kvalitet. Men Henrik fik snydt ham til sidst.

Se resultater for grupperne +50 og +65, samt flere billeder her.

2. oktober 2021

Klubturneringen

I tirsdags blev 4. runde i klubturneringen spillet.

Mester: Jesper Lahn Rasmussen tabte til Bent Radoor, og da Hans Viborg samtidigt vandt over Nermin Dedovic, fører Hans gruppen med 3/4 foran Bent og Jesper, der har hhv. 2½/3 og 2½/4. Lars Husum kan også nå 2½/4, hvis han ellers vinder sit hængeparti. Bent kan endda gå forbi Hans, men kun såfremt han vinder over Nermin i deres indbyrdes hængeparti på tirsdag. Bent og Hans mødes i sidste runde, hvor resultatet kan afgøre, hvem der vinder Mesterklassen.

Basis 1: Joel N. Christensen delte med Søren Dippel og fører fortsat gruppen med 3/4. Han er dog skarpt forfulgt af Søren, Sauran Bekmukhanov og Thomas Jøker, der alle har 2½/4. Joel møder Thomas i sidste runde, så der er lagt op til en spændende afslutning.

Basis 2: Gruppen føres af Amirbek Bekmukhanov og Lucas Jensen, der begge har 3/4. Amirbek tabte ellers i 4 runde til Jan Mose Andersen, der også kan nå 3/4, hvis han vinder sit hængeparti. Intet er således afgjort endnu i gruppen.

Se grupper og resultater.

22. september 2021

Klubturneringen

3. runde er nu spillet.

Mester: Jesper Lahn Rasmussen fører gruppen med 2½/3 foran Hans Viborg, der har 2/3. Bent Radoor og Nermin Dedovic mangler dog at spille indbyrdes.

Basis 1: Joel N. Christensen har her lagt sig i spidsen med 2½/3 foran Søren Dippel, der har 2/3.

Basis 2: Gruppen føres af Amirbek Bekmukhanov med suveræne 3/3! foran Lucas Jensen, der har 2/3. De resterende fire i gruppen mangler alle et hængeparti.

Se grupper og resultater.

20. september 2021

Aalborg GP 2021

Af Andreas Kinch

Andreas Kinch

Efter den lange corona-nedlukning, kan man jo godt trænge til at komme lidt ud og afsted på rejse og eventyr.
Ovenstående taget i betragtning, så virkede Aalborg ikke ret langt væk, hvis det kunne give en oplevelse af at være på tur. Og da jeg også har skiftet bil til én der kører 22 km på literen i stedet for de tidligere 11, så var der ingen tvivl. Afsted om fredagen og overnatning på et B&B i Gistrup. Derfra var der ikke langt til spillestedet som lå tæt på Aalborg Universitet.

Det viste sig at vores tidligere klubkammerat Ricardo De La Calle Aramburu også havde tilmeldt sig og vi havnede i samme gruppe.

Ricardo vandt gruppen med 5½ og afgav kun 3 remiser.

Det lykkedes mig at vinde andenpladsen, på korrektion med 4½, selvom jeg scorede under min forventede, men det var også en ret blandet gruppe. I mit parti mod Ricardo enedes vi om remis. Det var vist meget korrekt, for jeg havde måske en brøkdel flere muligheder, mens Ricardo havde mere tid.

Mit bedste parti var med sort. Hvid rokerede hurtigt kort, hvor jeg undlod at rokere, og i stedet fik opbygget en holdbar struktur omkring kongen (dog rigtig godt hjulpet af modstanderens afbytninger!).
Da jeg så på et tidspunkt spillede Ke8-Kd7 kunne jeg på modstanderens tidsforbrug se at jeg havde fat i noget. Derefter Ta8 over i g-linjen og understøtte det angreb som så småt var i gang med h- og g-bonden.
Det var inspireret lidt af et parti af alphazero hvor hvids konge krøb i skjul i midten omgivet af brikker og det gik fint alligevel. Kongen stod sikkert og der blev skabt forbindelse mellem tårnene uden at rokere.
Jeg vil altså huske at tage et kamera med næste gang jeg spiller hurtigskak eller lyn, for at kunne fotografere stillingerne. Mobilerne skal jo være slukkede, så de kan jo ikke bruges til det.

Turen til Aalborg var en god oplevelse. Jeg er også glad for jeg derved har støttet de lokale turneringer. Jeg skal helt sikkert deltage i flere.

Det var også rigtig hyggeligt at spille et parti mod Ricardo igen og han bad mig hilse i Skakforeningen.

Se resultater for hurtigskak-turneringen.

16. september 2021

Bornholms Sommerskak 2021

Af Lars Wilton Pedersen

Lars Wilton

Atter i år var der sommerskak på solskinsøen Bornholm. Mange danskere valgte den vej, uanset skak eller ej – coronaen taget i betragtning.

Godt 45 spillere var med og i Mesterklassen var GM Henrik Danielsen kæmpefavorit - han vandt også overlegent med 5½/ af 6. Han kom jo i øvrigt med en frisk turneringssejr i i bagagen – Løgumkloster Senior DM. Remissen han afgav var mod det fynske stortalent, Mikkel Vinh Løftberg fra Bo.C.A. Juniors.

Stillingen herunder er fra 5. runde

Sv. Steenstrup, Nordsjælland – Lars Wilton Pedersen, ESF

Sort er i trækket, hvad skal han spille?
Ikke nogen nem stilling, og jeg brugte her ca. 40 min.!


Vis

Steenstrup opnåede ellers en flot tredjeplads i Løgumkloster i 50+ efter Danielsen og Rewitz.

Sejren her var i 5. runde og dejligt med en miniature – jeg havde tabt en kæmpe gevinststilling mod Bornholms Rune Andersen i formiddagspartiet! Samlet set en delt 1.-4. plads i min ratinggruppe, så der var lidt til flyveren hjem; rating gav +18 igen, så det ser ud til, at jeg bevæger mig væk fra de 1900!

Efter turneringsafslutning tog undertegnede, Jens Kristiansen, Morten Jannik og Lars Pommerencke (tilmeldt i Esbjerg) til Svaneke og fik saltsild og øl – sådan!!

16. september 2021

Klubturneringen

2. runde er spillet. En noget mere fredelig runde end 1., med en del partier, der endte remis.

Se grupper og resultater.

8. september 2021

Klubturneringen

1. runde er spillet. En rigtig kamprunde, hvor samtlige partier fandt en vinder! Ialt 18 deltagere i turneringen.

Se grupper og resultater.

8. september 2021

Generalforsamling

Generalforsamling

Generalforsamlingen blev afholdt d. 31. august 2021 i klubbens lokaler på HTX.

10 af klubbens medlemmer var mødt frem.

Læs referatet.

30. august 2021

Fynsmesterskab i lyn!

Henrik Tranberg Jensen og Andreas Kinch deltog i lørdags i Fynsmesterskabet i lyn. Det blev afholdt i Ejby i lidt usædvanlige omgivelser, eftersom der blev spillet i et Maskinværksted!

Der var 26 deltagere med et rating spænd fra 1000 til 2361. Vinder blev ratingfavoritten Mads Boe.

Henrik scorede lidt under forventet og endte på en niendeplads med 6½/12. Andreas endte på en syvendeplads med 7/12, hvilket var omtrent det forventede.

Se resultater her.

26. august 2021

Lynturnering

Lynturneringen i tirsdags havde 15 deltagere og blev spillet med 2 indledende grupper, hvor nr. 1-3 gik videre til A-finale, og nr. 4-6 gik videre til B-finale.

1. indl. gruppe
Nr.Navn1234567PoPl
1Dennis
8
1
2
½
3
1
4
½
5
1
6
½
7
1
2
2Torsten
7
1
1
½
8
1
3
1
4
0
5
0
6
1
4
3Jan
6
0
7
0
1
0
2
0
8
1
4
0
5
0
17
4Wilton
5
1
6
½
7
1
1
½
2
1
3
1
8
1
61
5Husum
4
0
8
1
6
0
7
1
1
0
2
1
3
1
45
6Søren
3
1
4
½
5
1
8
1
7
1
1
½
2
0
53
7Poul Fl.
2
0
3
1
4
0
5
0
6
0
8
1
1
0
26
8 
1
0
5
0
2
0
6
0
3
0
7
0
4
0
08
2. indl. gruppe
Nr.Navn1234567PoKoPl
1Finn
8
1
2
0
3
½
4
0
5
0
6
0
7
0
4 8
2Jesper
7
0
1
1
8
1
3
1
4
1
5
½
6
½
5 2
3Lukas
6
1
7
0
1
½
2
0
8
0
4
½
5
0
2 6
4Krüger
5
0
6
1
7
1
1
1
2
0
3
½
8
1
11½4
5Christian
4
1
8
1
6
1
7
½
1
1
2
½
3
1
6 1
6Joel
3
0
4
0
5
0
8
0
7
0
1
1
2
½
4 7
7Andreas
2
1
3
1
4
0
5
½
6
1
8
0
1
1
13 3
8Henrik
1
0
5
0
2
0
6
1
3
1
7
1
4
0
3 5
A finale
Nr.Navn12345PoKoPl
1Dennis
6
1
2
0
3
1
4
1
5
0
372
2Søren
5
1
1
1
6
1
3
0
4
1
41
3Wilton
4
0
5
1
1
0
2
1
6
0
254
4Christian
3
1
6
1
5
1
1
0
2
0
353
5Andreas
2
0
3
0
4
0
6
0
1
1
16
6Jesper
1
0
4
0
2
0
5
1
3
1
235
B finale
Nr.Navn12345PoPl
1Krüger
6
0
2
0
3
1
4
0
5
0
1 5
2Henrik
5
1
1
1
6
0
3
1
4
½
3
3Lucas
4
0
5
0
1
0
2
0
6
0
0 6
4Poul Fl.
3
1
6
½
5
1
1
1
2
½
4 2
5Husum
2
0
3
1
4
0
6
0
1
1
2 4
6Torsten
1
1
4
½
2
1
5
1
3
1
1

Søren Sørensen blev dermed vinder af turneringen!

18. august 2021

Sæsonstart 2021/22!

Lars Husum spillede simultan mod 12 af de fremmødte.

For halvdelen foregik det som en ur-simultan, hvor Lars fik 1½ time og modstanderne 10 min på uret. Den anden halvdel spillede som normalt, hvor man trak når Lars nåede frem.

Det viste sig, at Lars havde ok med tid. Han tog et par remisser og vandt herefter resten af sine partier! 11-1 blev det således...

Næste tirsdag d. 24/8 er der lynskak på programmet.

16. juli 2021

Efterårsprogram 2021

Efterårsprogrammet med opstart d. 17. august i uge 33 t.o.m. uge 42 kan ses her.

Juniortræning starter kl. 18:00. Lars Husum spiller en simultan mod alle interesserede kl. 19:00.

14. juli 2021

Elo-beregner

Ratingberegneren har nu fået en "søster", der kan beregne elo-rating. Den findes ved at vælge Turneringer/Ratingberegner og derefter skifte til eloberegneren med knappen øverst til højre.

Direkte link til Eloberegneren.

28. juni 2021

Lynturnering

Lynturneringen i tirsdags blev spillet med 2 indledende grupper:

Nr.Navn12345I altKorr.Plac.
1Torsten Lindestrøm
6
1
2
1
3
1
4
1
5
0
41
2Søren Sørensen
5
1
1
0
6
1
3
1
4
0
3
3Jesper L. Rasmussen
4
½
5
0
1
0
2
0
6
1
4Lars Wilton Pedersen
3
½
6
1
5
1
1
0
2
1
2
5Dennis Munksgaard
2
0
3
1
4
0
6
1
1
1
3
6 
1
0
4
0
2
0
5
0
3
0
0
Nr.Navn12345I altKorr.Plac.
1Henrik Krüger
6
½
2
1
3
½
4
0
5
0
2
2Daniel Munksgaard
5
1
1
0
6
1
3
1
4
1
41
3Poul Fl. Fries Nielsen
4
½
5
1
1
½
2
0
6
1
3
4Lars Husum
3
½
6
½
5
1
1
1
2
0
362
5Christoffer Vinther
2
0
3
0
4
0
6
1
1
1
2
6Ewald Munksgaard
1
½
4
½
2
0
5
0
3
0
1

I semifinalerne, der blev spillet som Armageddon, vandt Torsten over Husum og Wilton over Daniel. I finalen fik Wilton revanche for nederlaget i indledende gruppe mod Torsten.

Fam. Munksgaard samt Christoffer Vinther har alle deltaget i turneringer indenfor de seneste par år. Ny deltager var Søren Sørensen, der tidligere har spillet i ESF og Jerne.

17. juni 2021

Klubturneringen

Bent Radoor og Jesper Lahn Rasmussen vandt begge deres partier og delte dermed turneringssejren i årets 3. klubturnering med Lars Husum. Alle tre med 4/5. Bent blev gruppevinder på korrektion.

I kampen om klubmesterskabet fører Lars Husum klart efter tre runder med 1⅓ turneringssejre over ikke mindre end fem andre, med ⅓ turneringssejr. Også mht. flest points fører Lars. Spørgsmålet er om 1. klubturnering 21/22 i lighed med forrige år skal tælle med i det samlede regnskab? Uanset udfaldet bliver Lars svær at indhente.

Se resultaterne samt stillingen i klubmesterskabet.

9. juni 2021

Lynturnering

Inden klubben holder sommerferie er det aftalt, at programmet udvides med en afsluttende lynturnering tirsdag d. 22. juni.

9. juni 2021

Klubturneringen

Lars Husum har spillet to partier mod hhv. Bent Radoor og Joel Christensen. Han vandt dem begge og har således bragt sig i spidsen for klubturneringen med 4/5 før sidste runde.

Det lægger pres på Jesper Lahn og Bent Radoor, som begge har 3/4. De har mulighed for at komme op på siden af Lars, såfremt de vinder i sidste runde på tirsdag.

Se resultaterne.

3. juni 2021

Klubturneringen

Fjerde runde er spillet. Jesper Lahn ligger efter en gevinst mod Svend Madsen på en delt førsteplads sammen med Bent Radoor, begge med 3 points. Bent har dog spillet en kamp mindre og kan med remis eller gevinst mod Lars Husum tilspille sig en udelt førsteplads. Henrik Krüger følger tæt herefter med 2½/4. Han møder Radoor i sidste runde.

Se resultaterne.

26. maj 2021

Klubturneringen

Efter tre runder har Bent Radoor lagt sig i spidsen for klubturneringen med 3/3, senest efter at have vundet over Jesper Lahn. Sidstnævnte deler nu med 2/3 andenpladsen med Lars Husum, der har spillet sig godt op efter nederlaget i 1. runde.

Se resultaterne.

19. maj 2021

Klubturneringen

Efter endnu en kamprunde uden remisser, fører Jesper Lahn Rasmussen og Bent Radoor klubturneringen, begge med 2/2.

Se resultaterne.

12. maj 2021

Klubturneringen

1. Runde i klubturneringen er spillet.

Den største overraskelse var vist, at Svend Madsen besejrede Lars Husum. Det er ret godt gået.

Henrik Krüger mødte Thomas Jøker, og de to hader begge at tabe til den anden, hvilket er bekendt for de fleste i klubben. Den plejer jo heller ikke at få for lidt med de indbyrdes drillerier. Denne gang vandt Henrik, så nu har han håneretten sommeren over.

Se resultaterne.

10. maj 2021

Klubturneringen

3. klubturnering er klar med i alt 8 deltagere.

NB! Husk at medbringe coronapas samt benytte mundbind og håndsprit.

Se deltagere

5. maj 2021

Genåbning!

Juniorerne er startet og nu følger muligheden for seniorerne!

3. klubturnering starter allerede tirsdag d. 11/5 og forløber til og med d. 15/6. En ny tilmelding er nødvendig og skal allerede ske senest søndag d. 9. maj.

NB! Man skal acceptere at medbringe coronapas samt benytte mundbind og håndsprit. Se yderligere information i den blå boks her på siden.

22. april 2021

Åbning af klubben!

Formanden og Bent Radoor har aftalt, at juniortræningen starter fra på tirsdag d. 27/4 kl. 18:00, da der er åbnet op for indendørs aktivitet for unge under 18.

Måske er der interesse for at spille en klubturnering fra 11/5, hvis det bliver tilladt alle at mødes indendørs fra 6/5, men vi må se på udspillene fra regeringen.

21. januar 2021

Aflysninger m.v.

Som, der blev spekuleret i her på siden for en uges tid siden, er hele divisionsturneringen nu officielt aflyst.

Se omtalen på DSUs hjemmeside.

15. januar 2021

Virtuel skak i ESF

Klubben er desværre midlertidigt nedlukket, men vil prøve at samle medlemmerne til skak på nettet.

Start på Facebook i gruppen "Esbjerg Skakforening". Kun nuværende og tidligere medlemmer i Varde Skakklub, Jerne Skakklub og Esbjerg Skakforening lukkes ind. Selve spillet foregår på Lichess, hvor man skal oprette sig som bruger.

Planen er at veksle mellem lynskak (5+3) og simultanskak

15. januar 2021

Aflysninger forts.

Med forlængelserne af restriktionerne er denne sæsons holdturnering i Sydjysk Hovedkreds endegyldigt blevet aflyst. Det samme gælder SydGrandPrix serien. Se mere her.

Divisionskak programsat til d. 23. og 24. januar er udsat. Den 7. februar bliver man også nødt til at udsætte, da restriktionerne omfatter dagen. Spørgsmålet er om denne sæsons divisionsskak ikke også bliver helt aflyst? Dette afgøres i den nærmeste fremtid. Se mere her.

Eftersom restriktionerne nu er udvidet indtil 7. februar, kan evt. samling i klubben og opstart af klubturnering tidligst ske d. 9. februar, men der gælder formentlig fortsat visse restriktioner til den tid, så et mere realistisk bud vil sikkert være engang efter venterferien.

5. januar 2021

Aflysninger m.v.

Divisionskampen d. 10. januar er nu officielt aflyst (udsat). Se her.
4-mandshold kampen d. 12. januar lider samme skæbne. Se her.

I det hele taget ser det sort ud pt. med hensyn til opstart her efter nytår. Al indendørs sport er lukket ned - foreløbigt til d. 17. januar, men restriktionerne, som blev yderligere strammet i dag, må forventes, at blive forlænget derefter. Hvornår det bliver muligt at genoptage skakken, står således hen i det uvisse.