Seneste nyheder

NY!12. april 2024

4. Klubturnering

3. runde gav 3 remisser i Mester. Iversen, Husum og Radoor har alle 2½/3 og de tre resterende alle en ½. I basis 1 vandt Vinther over Tranberg og fører med 2½/3 foran Tranberg og Jøker, der har 2/3. Jøker har dog et hængeparti mod Kinch i baghånden.

Se resultaterne.

7. april 2024

Holdskak noter

Årets holdturnering er afsluttet og der kan gøres status.

1. division: Holdet spillede en solid sæson, med fine præstationer over hele linjen. I de første 4-5 runder gav de endda Nordre kamp til stregen om oprykningen til Skakligaen. Nu blev det til en meget sikker og flot 2. plads.

Holdet havde i år fået tilgang af Johnni Veng, hvilket viste sig at være en seriøs forstærkning. Ikke alene spillede han alle kampe, men havde med 4½/7 en scoringsprocent på 64,29 og en ratingpræstation på 2312! Lars Wilton spillede i år fire partier, hvilket gav 3½/4 og en rating præstation på 2213! Han burde overveje at spille alle kampe, Jagten kan da umuligt være lige så givtig!

Mesterrækken: Holdet havde en skidt efterårssæson, hvor der ikke blev spillet til forventet resultat, men holdet måtte dels afgive en del spillere og havde dels egne afbud. Forårssæsonen var helt anderledes solid med tre fine sejre.

Desværre endte holdet på en sjetteplads, hvilket betyder nedrykning pga. tre nedrykkere fra den nedlagte 2.division samt en oprykker fra A-rækken. Det ærgerlige var dog, at havde holdet blot scoret et (1!) point mere (eller et ½ point mere mod Varde, hvor man tabte 2-6), var de endt på den 4. plads, Varde nu fik og dermed reddet endnu en sæson i Mesterrækken.

Tobias Iversen gjorde ellers sit til overlevelsen: 6 gevinster i seks partier, hvilket gjorde ham til suveræn topscorer!

B-række Midt: Holdet spillede faktisk en solid sæson, hvor de spillede uafgjort mod alle øvrige hold bortset fra vinderne fra Jerne. 5 uafgjorte og et nederlag gav en 4. plads, hvilket må siges at være tilfredsstillende.

Tobias Iversen gjorde også her indtryk: 3 gevinster i tre partier. Jørgen Tranberg scorede næstbedst med 2½/6.

Holdstatistik

Holdstatistikken for 2024 er nu oprettet.

I alt 25 spillere har deltaget i årets holdturnering. De spillede 135 partier. Der blev scoret 73 points (forv. 70,9), hvilket giver en scoringsprocent på 54%. De to foregående år var den hhv. 49,6 og 47,6.

Tobias Iversen nåede, vist nok som den første, at spille på alle tre hold i sæsonen med scorene ½/1, 6/6 og 3/3! En scoringsprocent på 95 over 10 kampe samt en præstationsrating på 1983!

Se flere kommentarer og meget mere i årets holdskakstatistik.

Statistikken for antal spillede førsteholdskampe er også ført up-to-date.

Klubben har i den forgangne sæson 2024 føjet endnu et medlem til gruppen af 100-kamps jubilarer: FM Over Weiss Hartvig har nu spillet 103 kampe for klubben! Ole Bønnelykke er med 113 kampe den spiller, der har spillet flest førsteholdskampe.

7. april 2024

Sydjysk Pokalturnering

Sydjysk Pokalturnering blev i går afholdt i riddersalen på Sønderskov Slot.

ESF deltog med et hold i bredderækken. Holdet blev nr. 5, men var kun 1½ point fra 1. pladsen eftersom der var stor jævnbyrdighed mellem de øverste hold.

Holdet bestod af Henrik Tranberg, Lars Husum, Tobias Iversen og Christoffer Vinther.

Tobias Iversen blev holdets topscorer, idet han med 6/6(!) gjorde rent bord på bræt 3.

Se resultaterne

7. april 2024

4. Klubturnering

2. runde er spillet. I Mester vandt de samme tre, der havde vundet i 1. runde. Gruppen har derfor tre spillere med to points og tre med nul points. I Basis har Tranberg og Jøker lagt hårdt ud med 2/2. Christoffer kommer lige efter med 1½/2.

Se resultaterne.

19. marts 2024

4. Klubturnering

1. runde er spillet.

Se resultaterne.

19. marts 2024

3. Klubturnering

Sidste runde i klubturneringen blev spillet sidste tirsdag.

Mesterklassen: Tobias Lindgaard vandt gruppen med 3½/5 og har lagt sig i spidsen i kampen om klubmesterskabet. Sauran, Sebastian og Bent Radoor fulgte efter på de næste pladser med 2½/5.

Basis 1: Tobias Iversenspillede remis med Andreas Kinch i sidste runde og blev en suveræn vinder med 4½/5, foran Kinch og Jøker med 3/5.

Se resultaterne.

19. marts 2024

Aalborg - ESF

Forrige søndag mødte divisionsholdet Aalborg i sidste runde. Begge hold havde et par afbud. Jf det forv. resultat (3,70-4,30) var holdene ret jævnbyrdige med ESF som svag favorit.

Resultatet blev uafgjort 4-4, hvormed ESF blev en sikker nr. 2 i gruppen med 36½ points efter fem sejre, to uafgjorte og et enkelt nederlag til vinderne fra Nordre.

Se gruppen samt enkeltresultater.

8. marts 2024

3. Klubturnering

Der blev spillet to hængepartier i tirsdags: Sauran har vandt over Tobias, og Joel spillet remis med Jørgen. Begge hængepartier var fra 3.runde.

Se grupperne.

5. marts 2024

ESF - Tønder

I søndags var der afsluttende runde i holdturneringens mesterrække i Esbjerg. 2. holdet mødte Tønder og skulle have alle de points, der var mulige for at have blot en lille chance for at forblive i næste års Mesterrække.

Tønder, som i forvejen lå på sidstepladsen i gruppen, havde i de (kun) to tidl. udekampe haft problemer med at stille i stærkeste opstilling. Forventningen var derfor, et godt resultat var muligt. Tønder manglede dog kun deres normale 3. bræt samt 7. bræt, hvor de dog havde en fuldgyldig reserve. ESF manglede de normale 2.,3. og 7. bræt (Radoor, Lahn og Lindgaard), men havde til gengæld Krüger, Kinch og Jøker. Den forventede score tydede dog på en ret jævnbyrdig dyst: 4,63-3,37 i ESFs favør.

Allerede efter godt en times spil vandt Andreas Kinch dog over Ejvind Palm. Kort tid efter måtte Helge Andersen give fortabt mod Henrik Tranberg. 2-0 til ESF. Kort tid efter vandt både Tobias Iversen og Henrik Krüger og så stod det 4-0!".

Thomas Jøker førte stort over Broder Petersen, som dog kæmpede, det bedste han kunne. Han opgav dog, da Thomas kunne konvertere en bonde til dronning. Christoffer, der så vidt undertegnede kunne se stod ok langt hen af vejen, tabte dog til Simon Fly-Petersen.

Lars Husum havde et lovende angreb mod Modstanderens kongestilling, men måtte dog til sidst affinde sig med en remis. Sidste parti var mellem Hans Viborg og Helge Sørensen. Langt hen af vejen var stillingen meget lige, men et (tilsyneladende) changerigt, men vist ikke helt sundt, officersbytte med bondegevinst fra Helges side gjorde, at Hans fik et fordelagtigt slutspil, som blev kørt sikkert hjem. Summa summarum: 6½-1½ til ESF.

Vi fik næsten det gode resultat, vi havde håbet på, men desværre er det med stor sansynlighed ikke nok. Vi sluttede på 6. pladsen i gruppen. Et halvt point mere og det var blevet en 5. plads. Et point mere og vi var endt på 4. pladsen og havde med stor sansynlighed sikret endnu en sæson i Mesterrækken. Vi har kun os selv at takke – det afgørende var de unødvendigt store nederlag i efteråret.

Der rykker formodentlig to hold (tre, hvis Haderslev 1 taber til Herning) ned fra 2. division, samt et op fra A-rækken (Et valg, man kan undres over ikke er suspenderet, eftersom Mesterrækken bliver særdeles stærk til næste år). Mindst tre hold skal derfor ud. 6. pladsen er derfor ikke nok.

Se gruppen samt enkeltresultater.

...tidligere nyheder er flyttet til Arkivet.